Jønke og Hells Angels vil have erstatning af politiet

Sydøstjyllands Politi bliver nu afkrævet erstatning af Jønke og Hells Angels. De mener, at politiet skal erstatte for omkring 10.000 kroner, da det i 2011 smadrede døre og skabe under en ransagning af rockerborgen i Vejle.

Det er den påstand Jønke og Hells Angels har, når sagen nu kommer for retten.

Ved ransagningen i 2011 ledte politiet efter en person:

- Vi havde fortalt politiet, at han ikke var der. Alligevel gik de ind og smadrede døre og nogle skabe, siger Jønke til Vejle Amts Folkeblad.

- Vi taler måske om 10.000 kroner i alt. Det handler ikke om beløbet. Det handler om, at hvis der er nogen, der smadrer ens ting, så skal man have det erstattet, siger Jønke til avisen.

I juli 2012 forlod Hells Angels klubhuset i Vejle.

Dagens Gossip