Jørgen de Mylius modtager Dannebrogsordenen

Jørgen de Mylius har gennem årtier været et kendt ansigt og stemme på DR, og nu sender Dronning Margrethe et anerkendende nik for indsatsen.

I 1960erne blev han hyret ind i Danmarks Radio som vært, hvor han helt usædvanligt fik lov til at spille den moderne beatmusik.

Senere blev han både elsker og hadet som vært ved Melodi Grand Prix, musikprogrammet Eldorado og en masse andet, inden han de seneste år blev vært på DRs P4.

Nu kan han så også glæde sig over modtagelsen af Dannebrogsordenen.

- Jeg vidste godt, at en række mennesker, blandt andre DRs generaldirektør havde indstillet mig, men jeg havde ikke regnet med det. Men jeg har på den anden side heller ikke rigtigt gjort noget, der skulle gøre, at jeg ikke kunne modtage det. Ud over en parkeringsbøde i ny og næ, siger den 67-årige Jørgen de Mylius til ugebladet Her & Nu.

Den fine titel medfører nu, at Mylle skal ind og takke dronningen for ordenen.

Dagens Gossip