Jørgen vil have afskaffet sommertid: Vi er døsige i flere uger

- Jeg stiller ikke på mine urer, siger Jørgen Bak fra Beder ved Aarhus.

Siden 1980 har han ikke rykket den lille viser én time frem på armbåndsuret, når kalenderen har vist sidste søndag i marts og det ellers er blevet tid til at skifte vintertid ud med sommertid.

- Sommertid er en pestilens, siger Jørgen Bak, formand for Landsforeningen mod Sommertid.

Han repræsenter foreningens omkring 4000 medlemmer, der alle har det til fælles, at de vil have afskaffet den snart et hundrede år gamle sommertid.

- Det er usundt at pille ved det biologiske ur, siger Jørgen Bak til Dagens.dk

Han har flere argumenter for, hvorfor der skal sættes en stopper for tidsjusteringen, der blev indført i foråret 1916 i Østrig og Tyskland.

En måneds tid senere var en række andre europæiske lande, herunder Danmark, også indstillet til sommertid, hvilket skulle være med til at sikre en ekstra times dagslys og derved en energibesparelse under den hærgende og første verdenskrig.

Læs også: DSB-tog stopper i en time og venter på vintertid

Hos Landsforeningen mod Sommertid slår man tvivl om, hvorvidt der overhovedet er nogen energibesparelse ved at stille på klokken, da blandt andet sparepæren siden har set dagens lys. 

- Den største gene ved sommertid er skiftet frem, så man skal stå en time tidligere op. Mange mennesker går rundt i en døs, og for nogen kan det tage flere uger at komme sig over, siger Jørgen Bak.

Rusland er forbillede

Her i landet har sommertid været indført og afskaffet i flere omgange, men siden 1980 har de to årlige justeringer af klokken været fast.

I 2011 fik kritikere af sommertid dog ny optisme, da Rusland her sløjferede sommertid.

- Man kan forenkle tilværelsen ved at fjerne sommertid, men en afskaffelse vil være et kæmpe EU-projekt, så det er op ad bakke, siger Jørgen Bak.

Læs også: Rusland indfører vintertid på permanent basis

Da Jørgen Bak ikke piller ved klokken i weekenden, så må han møde en time tidligere på arbejde og trække en time fra, når han skal lave aftaler med venner og bekendte.

En enkelt gang hoppede han med på vognen og skiftede til sommertid, men så gik der kuk i tiden.

-  Jeg kom for sent til en møde. Så jeg lavede det om igen. Det er en indgroet del af mig, siger Jørgen Bak.

Dagens Gossip

Dagens TV