Jørgensen spiller sig i semifinale i Sydney

Danmarks formodet bedste mandlige badmintonspiller Jan Ø. Jørgensen er klar til semifinalen i Superseries-turneringen Star Australian Open i Sydneys olympiske park.

Her skal han møde Viktor Axelsen, som senere fredag også besejrede sin modstander i kvartfinalen.

Jan Ø. Jørgensen, som er tredjeseedet i turneringen, vandt i tre sæt over sjetteseedede Zhengming Wang fra Kina. Det afgørende sæt vandt Jan Ø. Jørgensen med 8-21.

Danskeren havde vundet første sæt med 21-18. Andet sæt tabte Jan Ø. Jørgensen 16-21. Det lykkedes ham aldrig at komme foran i andet sæt. Fra stillingen 1-1 var Jan Ø. Jørgensen konstant bagud, og han tabte sættet.

Så tog den danske topspiller til gengæld revanche i det afgørende tredje sæt, som han vandt med 21-8 og var aldeles suveræn.

Også damedoublen med Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl er klar til semifinalen efter kvartfinalesejr på 21-14 og 21-17 over et par japansk par. Danskerne styrede kampen og var aldrig rigtigt i problemer mod japanerne.

Første sæt var der aldrig spænding om og i andet sæt satte danskerne tommeskruerne på modstanderne ved stillingen 7-7. Derfra kom de aldrig bagud igen.

Christinna Pedersen skal kun spille én semifinale lørdag. For sammen med Joachim Fischer blev hun stoppet i mixeddouble.

Det tredjeseedede danske par tabte kvartfinalen i Australian Open med 19-21 i det afgørende tredje sæt mod Chun Hei Reginald Lee og Hoi Wah Chun fra Hongkong.

Danskerne havde tabt første sæt med 16-21 og vundet andet sæt med 21-13. Tredje sæt blev imidlertid ikke danskernes.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip