Johan Elmander scorer i Brøndby-comeback

Johan Elmander var torsdag aften tilbage på Brøndby Stadion, hvor han gjorde comeback foran knapt 4000 tilskuere.

Den 33-årige svenske angriber fejrede gensynet med at score kampens første mål i Brøndbys testkamp mod engelske Bolton, en klub som Elmander også har repræsenteret.

Kampen endte 1-1.

Johan Elmander scorede til 1-0 efter 33 minutter, efter at han tidligere i halvlegen havde haft et farligt hovedstød.

Føringen holdt frem til pausen, hvor svenskeren blev udskiftet.

Kort før pausen misbrugte de engelske gæster i øvrigt et straffespark.

Tidligt i anden halvleg udlignede Boltons Mark Davies på endnu et straffespark, og der blev ikke scoret yderligere.

Kort før tid fik Boltons Rob Hall rødt kort.

/ritzau/

Dagens Gossip