Johanne: Villy er vigtig for venstrefløjen

På trods af politisk uoverensstemmelse og kritik i luften fra Enhedslisten har der altid været respekt for Søvndals ideologi.

Sådan lyder det fra Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt Nielsen, efter Søvndals afgang som formand.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har været meget kritisk over for nogle af de kursændringer, der er sket i SF under Villys formandskab. Men at Villy Søvndal brænder for en mere retfærdig verden, har jeg aldrig været et sekund i tvivl om, siger hun.

Villy Søvndal meldte fredag morgen ud, at han trådte af som formand for partiet SF efter syv år på posten.

Ved valget i oktober 2011 blev Villy Søvndal også udnævnt til Udenrigsminister, og den post vil han fortsat bestride.

- Villy Søvndal har været og vil fortsat være en vigtig person på venstrefløjen. Jeg har altid haft stor respekt for ham, og kender ham, som et klogt og rart menneske, og som en politiker med stort personligt engagement, lyder det fra Johanne Schmidt-Nielsen.

Dagens Gossip

Dagens TV