John Legend skal være far efter lang kamp

Skrevet af admin

13/10/2015

Dagens topnyheder

Det er nogle gode gener sangeren John Legend og supermodellen Chrissy Teigen er blevet givet. Og nu kan stjerneparret efter længere tids forsøg give de gode gener videre til deres første barn. Det afslører Chrissy Teigen på Instagram.

- John og jeg er så glade for at kunne afsløre, at vi er gravide, skriver den 29-årige model til et billede af det glade par.

Samtidig afslører "Sports Illustrated"-modellen, at det har været en sej kamp for det populære par.

- Som mange af jer ved, har vi prøvet at få et barn længe nu. Det har ikke været været let, men vi blev ved med at prøve, for vi kan ikke vente med at få vores første barn og danne vores familie, skriver supermodellen, som blev gift med "All of Me"-sangeren John Legend i 2013.

Parret har været meget åbne om den lange proces for at undfange deres første barn, og Chrissy Teigen har tidligere fortalt, at de også har været til flere fertilitetslæger for at få hjælp.

- Vi ville gerne have haft børn for 5-6 år siden, hvis det var sket. Men hold da op, det har været en lang proces, fortalte supermodellen, som har delt "Sports Illustrated"-forsiden med danske Nina Agdal, ifølge E! News.

- Vi er så glade for, at det endelig sker. Jeg ser frem til alt mave-gramseriet, skriver Chrissy Teigen på Instagram.

Se billedet her: https://instagram.com/p/8wbqn2pjVD/

/ritzau/FOKUS