John McCain går hårdt til Putin i kronik

Det sker ifølge AFP blandt andet med en salut til læserne om, at deres præsident er en tyran, der kvaser sine modstandere, »og som ikke har tillid« til sin befolkning.

McCains kronik er svar på den kronik, som Vladimir Putin i forrige uge skrev i New York Times henvendt til det amerikanske folk, mens planerne om muligt angreb på Syrien stadig var varme. Her han fik han blandt andet fortalt amerikanerne, at de ikke besidder specielle egenskaber, der automatisk gør dem til verdens moralske vogter.

»Jeg er ikke anti-russisk. Jeg er pro-russisk, mere pro-russisk end jeres herskende misregimente«, lyder det fra McCain, som også anklager Putin og hans støtter for at snyde med valgresultater, fremme korruption, og ødelægge Ruslands omdømme.

»Han er ikke med til at øge Ruslands globale omdømme. Han ødelægger det. Han har gjort landet til ven med tyraner og til en fjende af de undertrykte, og mistroet af nationer, der prøver at opbygge en mere sikker, fredelig og velstående verden«, skriver den amerikanske senator.

Putins talsmand, Dimitri Peskov siger, at præsident Putin naturligvis vil læse McCains indlæg, at han ikke tror, præsidenten vil indlade sig på polemik med senatoren.

Dagens Gossip

Dagens TV