Jokeren er tilbage i Farezonen på Kanal 5

Nu vender Jokeren tilbage på Kanal 5 med reportageserien ”Farezonen”, hvor han udstyret med hjertet på rette sted og skarpladt nysgerrighed går tæt på nogen af de mest kriminaliserede og korrupte steder i verden.

Onsdag den 3. april klokken 20 drager han i sæsonens første program til Brasiliens hovedstad, Rio de Janeiro, hvor han blandt andet besøger og udforsker den berygtede favela Jacarezinho, et af af de fattigste og farligste slumkvarterer i hele Sydamerika.

I denne sæson bringer ”Farezonen” også Jokeren til Honduras, som er landet, hvor flest mennesker bliver slået ihjel pr. indbygger. Seerne bliver taget med til Manilla, hvor kidnapning er blevet en indbringende industri og til lilleput-landet Belize, der er blevet knudepunkt for smugling af kokain til USA.

Og så er Jokeren på sit første besøg i en europæisk farezone. I Skotlands største by Glasgow har trøstesløsheden taget over, og vold og misbrug er dagligdag. Her er opstået hårdkogte bander, hvis kendetegn blandt andet er at skære folks mundvige op. Og bandemedlemmerne er ofte børn under 10 år.

Jokeren er taget til byen for at finde ud af, hvordan små børn kan blive voldelige uhyrer - og om der er nogen vej tilbage for dem.

Dagens Gossip