Jomfrufødsler er en ny industri: Mindst 25 kvinder har født uden nogensinde at have haft sex

Det kommer ikke som et chok, at ufrivilligt barnløse og homoseksuelle kan få den fornødne hjælp til at blive gravide med kunstig befrugtning.

Men det overrasker britiske eksperter og en del kritikere, at flere private virksomheder, der arbejder med kunstig befrugtning, nu siger, at de har hjulpet ”dusinvis” af kvinder, der aldrig har haft en sexpartner, med at blive gravide og få et barn.

Kritikerne mener, at sex er en vigtig del af forståelsen af at blive mor. Omvendt fortæller fertilitetslæger, at kvinderne ikke nødvendigvis har et ønske om at vente på den perfekte partner at få barnet med. 

Læs også: Så skal der elskes: Her er månederne, hvor mænd er mest fertile

Det koster kvinderne omkring 50.000 kroner, og typisk er deres begrundelse for at få barnet alene og uden partner, at de ikke vil vente længere på, at den rette mand/kvinde indfinder sig i deres liv.

- Antallet af single kvinder, jeg har behandlet er fordoblet de sidste ti år, og single kvinderne udgør nu cirka 10 procent af min praksis, siger Maha Ragunath, der driver fem fertilitetscentre i Storbritanninen til Daily Mail.

- Mange af dem er ret unge, i deres 20’ere, og studere eller har meget normale jobs. Ofte bor de stadig hjemme hos forældrene, modsat at være karrierekvinder, der er drevet og har fokuseret på deres job, uddyber hun.

- En lille procentdel af dem, har aldrig haft et forhold eller seksuelt samkvem med en partner.

Maha Ragunath har alene på sine klinikker behandlet tre kvinder, der var jomfruer, da de fødte – en sygeplejerske, en hjemmeboende kvinde og en tredje, der fik flere behandlinger. Alle blev mødre.
 

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip