Jon Dahl lider første nederlag som Roda-træner

Skrevet af admin

21/01/2014

Dagens topnyheder

Den tidligere danske landsholdsanfører Jon Dahl Tomasson måtte tirsdag aften - for første gang i sin tid som træner for den hollandske klub Roda - gå fra banen med et nederlag.

I kvartfinalen i den hollandske pokalturnering tabte Roda nemlig med 0-2 hjemme mod æresdivision-rivalerne fra AZ Alkmaar.

Rodas belgiske forsvarsspiller lavede selvmål efter en halv times spil.

Den tidligere AGF-angriber Aron Johansson gjorde det i anden halvleg til 2-0, kort efter at hjemmeholdets ungarske angriber Krisztian Nemeth var blevet præsenteret for det røde kort.

Simpon Poulsen, der netop er skiftet tilbage til AZ efter et kikset ophold i Sampdoria, var ikke med i gæsternes trup.

Jon Dahl Tomasson blev ansat i Roda lige efter jul. Klubben havde en skuffende efterårssæson med 18 point i de første 18 kampe, hvilket kun rakte til en placering lige over nedrykningsstregen.

I sin første optræden på trænerbænken klarede danskeren 2-2 ude mod Heerenveen, som Jon Dahl repræsenterede i starten af sin aktive karriere.

På lørdag får danskeren sin første ligakamp foran sit nye hjemmepublikum på Parkstad Limburg Stadion i Kerkrade. Her bliver modstanderen Utrecht.

/ritzau/