Jon Dahl Tomasson glæder sig til trænerjob

Den hollandske klub Excelsior, som ligger i den næstbedste række i Holland, oplyser mandag aften, at Jon Dahl Tomasson er blevet blevet forfremmet fra assistenttræner til cheftræner. En kontrakt som løber i to år.

- Jeg er meget glad, siger Tomasson til holdet website.

- Jeg får mit trænerbevis i Danmark d. 20. august, men det er rart, at jeg kan starte allerede på lørdag. Det er selvfølgelig irriterende, hvad der er sket med Leon (klubbens tidligere træner, red), for han er en god kollega. Men for mig er det en stor chance, siger 36-årige Tomasson.

Klubbens General Manager Ferry de Haan, tror, at Jon Dahl Tomasson med sin store erfaring i fodbold, er den rigtige mand til jobbet.

- Han er ung og ambitiøs, og vi tror, at han er den rette mand til at lede denne unge og talentfulde trup, som vi har i næste sæson, siger han.

Excelsior har haft en skidt sæson i Hollands næstbedste række, hvor det blot blev til en 15. plads. Klubben har højere ambitioner, men Tomasson vil vente med at fortælle om sine mål.

- Det er for tidligt at tale om mål, men vi skal vinde nogle flere fodboldkampe, siger Jon Dahl Tomasson.

Dagens Gossip

Dagens TV