Jonas Dahl vil ikke være SF-formand

Skrevet af admin

07/02/2014

Dagens topnyheder

Tidligere skatteminister Jonas Dahl stiller ikke op som kandidat til formandsposten i SF. Han peger i stedet på Pia Olsen Dyhr, meddeler TV2 News.

Siden Annette Vilhelmsen meddelte sin afgang som SF-formand i sidste uge, har Jonas Dahl sagt, at han overvejede at stille op som SF-formand.

Men det bliver altså i stedet til en støtteerklæring fra Jonas Dahl til tidligere transportminister Pia Olsen Dyhr, som indtil videre er den eneste, der har meldt sig ind i formandskampen.

/ritzau/