Jonathan på fire år forsvandt pludseligt: Var cyklet fem kilometer væk hjemmefra

Skrevet af Kristine Bugbee

28/04/2015
Colourbox

Mest læste i dag

Fireårige Jonathan fik af sin far lov til at cykle rundt om familiens hus ved Elineberg i Helsingborg en sidste gang, inden aftensmaden stod klar.

Da den lille dreng lørdag aften ikke kom trillende rundt om huset, som han havde gjort så mange gange før, blev forældrene paniske. Det skriver lokalavisen.dk.

- Man tænker det værste, at nogen har taget ham, eller at han er blevet påkørt, fortæller Jonathans far Mark Grevald til Helsingborgs Dagblad.

Efter 20 minutter uden et eneste spor af deres søn kontaktede de forskrækkede forældre politiet. Og efter to timer var han stadig som sunket i jorden.

Læs også: Stines dreng er bortført: Har du set lille Andreas?

Men Jonathan havde ikke været udsat for en ulykke eller en kidnapning. Drengen havde bare besluttet sig for at cykle lidt længere, end han havde fået lov til. En kvinde i bil spottede den fireårige cykle af sted langs en stærkt befærdet vej fem kilometer fra familiens hus. 

- Jeg lavede en u-vending og kørte tilbage. Men da havde han krydset vejen, så jeg lavede endnu en u-vending og løb over til ham, siger kvinden Helena Andersson om sit opsigtsvækkende fund.

Hun fik standset drengen og han fortalte, hvad der var sket. Jonathan fik pludselig den idé, at han ville cykle hen til en legeplads i nærheden af sit hjem, men han for vild på vejen. Da han ikke kunne finde legepladsen, kom han længere og længere væk fra sin mor og far, mens det småregnede, og han frøs.

Helena Andersson kontaktede politiet, som kørte den unge eventyrer hjem i varmen til sine forældre.

- Han krammede mig hårdt, og jeg krammede ham. Hvis ikke det var for Helena... Jeg er så taknemmelig, fortæller Jonathans mor Gunilla Johansson.

Jonathan mødte sin redningskvinde igen næste dag og gav hende æske chokolade som tak. Om hændelsen har afskrækket Jonathan fra at trille ud på fremmede veje fremover, melder historien ikke noget om.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: