Kvinder, der får foretaget en provokeret abort, skal kunne vælge at få udleveret fostret, fastslår Sundhedsministeriet ifølge Berlingske og Information.
Ifølge Lillan Bondo, der er formand for Jordemoderforeningen og medlem af Etisk Råd, vil det give kvinder bedre muligheder for at sørge over tabet af deres barn.
- Hvis man skal udlevere det, så skal det være for, at det kan behandles respektfuldt. Det kan være i respekt for kvindens eller mandens ønske, når de går igennem en proces, hvor de mindes det, som ikke blev deres barn i den her omgang, siger hun.
Ifølge Lillian Bondo ændrer det intet rent etisk, hvis kvinden selv har valgt at abortere fostret.
- Når en kvinde har ønsket sig at få et barn, som selvfølgelig er rask, og hun så vælger en abort, så gør det ikke hendes sorg mindre, siger hun.
- Kvinden kan vælge at abortere af mange grunde. Man skal respektere, at mennesker har forskellige baggrunde for at træffe nogle valg, som samfundet i øvrigt bakker op om, hvis fostret har en svær misdannelse.
- Man kan i lige så høj grad sørge over det barn, der ikke kom til verden.
Ændringen betyder, at kvinder kan få udleveret fostre, der bortaborteres før den 22. uge af graviditeten, hvis de kan godtgøre en særlig interesse.
Ifølge Lillian Bondo er det naturligt, at det kun er moderen og ikke faderen til barnet, der har rettigheder, da det er hendes krop, der gennemfører aborten.
Hun understreger dog, at der er behov for at være bedre til at lytte til faderen i nogle situationer.
- Jeg har en enkelt gang været ude for, at en mand skrev og bad mig intervenere. Han ønskede at få udleveret noget væv efter en tidlig provokeret abort, som hans tidligere kæreste havde gennemført, fortæller hun.
- Han sørgede over ikke at få lov til at være far. Hun ville ikke have noget med det at gøre. Han havde selvfølgelig ingen muligheder, men jeg synes ikke, at han blev bakket nok op.
/ritzau/
