Jordskælv dræber 22 i hårdt ramt område

Skælvet ramte tirsdag, blev målt til 6,1 på Richterskalaen og gik værst ud over den centrale del af Aceh og distriktet Bener Meriah. Det oplyser det nationale center for katastrofehåndtering.

»Indtil videre er 22 personer døde, 210 personer er såret, og tusinder af bygninger og hjem blev beskadiget i jordskælvet,« siger talsmand for centret Sutopo Purwo Nugroho ifølge nyhedsbureauet AFP.

I Aceh blev seks børn dræbt, og yderligere 14 børn blev fanget i ruinerne, da den moske, hvor de fik oplæsninger af koranen, brast sammen.

For næsten tre år siden døde flere end 1.000 mennesker, da et jordskælv ramte byen Padang på Sumatra, mens Aceh blev hårdest ramt af den voldsomme tsunami i Det Indiske Ocean 2004, hvor cirka 230.000 mennesker blev dræbt i Indonesien, Thailand og andre lande ved Det Indiske Ocean.

BNB

Dagens Gossip