Jordskælv i Nevada rystede jorden under Las Vegas

Det kunne mærkes under fødderne på turisterne i Las Vegas, da et jordskælv målt til 5,3 ramte den amerikanske stat Nevada fredag.

Mere præcist ramte jordskælvet tæt på en mindre by ved navn Caliente med lidt over 1000 indbyggere, som ligger cirka 100 kilometer nordøst for spillebyen Las Vegas.

Der er ifølge nyhedsbureauet Reuters ikke nogen umiddelbare meldinger om ødelæggelser.

Flere efterrystelser fulgte selve skælvet, oplyser USA's Geologiske Overvågning (USGS) ifølge Reuters.

20 minutter efter det første og kraftigste skælv fulgte et mindre et målt til 3,8, hvorefter tre efterrystelser på mellem 2,5 og 3,4 ramte området.

/ritzau/Reuters

Dagens Gossip