Jordskælv rystelser Indonesien

Et jordskælv har natten til fredag dansk tid ramt et område øst for Indonesien tæt ved den lavtliggende øgruppe Aru.

Skælvet målte 6,7 på richterskalaen, oplyser USA's Geologiske Overvågningscenter (USGS).

Trods skælvets styrke er der ikke risiko for en tsunami.

Jordskælvet skete 80 kilometer nordvest fra Dobo, som er den største by i øgruppen, der består af omkring 95 mindre øer.

Myndighederne, der holder øje med mulige flodbølger i Stillehavet, oplyste til at starte med, at der er kunne være fare for en mindre lokal flodbølge.

Der er ingen oplysninger om hverken personskader eller materielle ødelæggelser i regionen.

 

Dagens Gossip