Julegaver 2013: Det er oplevelser vi ønsker os

Det bliver måske en flad jul med små pakker under juletræet. Mange ønsker at skifte de uldne plaider, glasskåle og moderigtige sko ud med rejsegavekort og oplevelsesgaver.

guiden til 12 sunde julegaveønsker på IN.dk

Det viser en landsdækkende undersøgelse, som Kompas Kommunikation har foretaget for Apollo, hvor knapt 1.100 respondenter i Danmark har svaret.

4 ud af 10 har således skrevet rejsegavekort/oplevelser på ønskesedlen i år. Det gælder særligt kvinderne, at man i højere grad end flere ting ønsker rejser og oplevelser.

Kvinder er mest mætte på materialisme

Hele 42 procent angiver således, at de har skrevet rejsegavekort eller oplevelser på deres ønskeseddel, som dermed topper listen over julegaveønsker.

Tøj kommer ind på en andenplads med 37 procent, mens elektronik driver 22 procent. Lige mange skriver penge og skønhedsprodukter på ønskesedlen med 16 procent. Og kun 7 procent angiver, at det er tasker, der higes efter.

Læs om julegaveæsker i skønhedens tegn på IN.dk

Ser man på, hvordan kvinder og mænd adskiller sig, kan man se, at kvinder i højere grad end mænd ser ud til at have materiel forstoppelse så at sige.

Kvinder bestemmer ferien

Således har 51 procent af de kvindelige respondenter skrevet rejsegavekort eller oplevelser på ønskesedlen, mens det samme gør sig gældende for 34 procent af mændene.

- Det er måske overraskende, at kvinder i højere grad end tøj og sko ønsker sig rejsegavekort og oplevelser, og så alligevel ikke. Interne opgørelser viser, at det primært er kvinder, der både researcher på familiens ferie og også booker den, siger Rikke Koks Andreassen, der er kommunikationschef hos Apollo.

Hun giver også sit bud på, hvorfor det forholder sig sådan.

- Det ligger måske mere i kvindens natur at tage ansvar for den slags som et forsøg på at sikre familiens eller parrets trivsel. Samtidig synes det materielle super-forbrug, som man så inden finanskrisen, ikke at være i vælten længere, siger kommunikationschefen.

Af Juliane Olsen, IN.dk/Newsdesk, Aller Media

Dagens Gossip