Julegaver med legetøj hitter på nettet

Skrevet af Elo Christoffersen

29/09/2012

Mest læste i dag

Både unge og ældre vil købe julegaver på nettet, og legetøj er topscoreren. Alle typer af varer lægges i indkøbskurven, fordi man vil spare tid, undgå juletrængsel og køerne foran kassen.

 

Køb af julegaver på nettet sker især for at finde den helt rigtige gave fra ønskelisten, og her kan børnene godt glæde sig. Hver 5. over 64 år vil købe julegaver på nettet, og halvdelen af dem gør det for at købe legetøj til børnebørnene.

 

- Udvalget på nettet er så stort, at alle ønsker kan opfyldes. Desuden er det hyggeligere at sidde hjemme i fred og ro med en brunkage og klare juleindkøbene, i stedet for at fare rundt og blive frustreret over ikke at kunne finde den rigtige specialforretning med præcis den vare, som barnebarnet ønsker sig, vurderer FDIHs direktør Annette Falberg.

 

Julegavernes topscorere:

  1. Legetøj til børn
  2. Gavekort og oplevelser
  3. Software, film, spil og musik

Hvorfor købe julegaver på nettet?

  1. Det sparer tid (50 %)
  2. Det er lettere at finde de præcise gaveønsker på nettet (39 %)
  3. Man slipper for trængsel i butikkerne (37 %)

Om undersøgelsen

 

Undersøgelsen er foretaget af Epinion blandt 378 respondenter i september måned.

  • 40 % forventer at købe julegaver på nettet
  • 31 % vil ikke købe julegaver på nettet
  • 29 % svarer ”ved ikke”

    Foto: Dreamstime.com.