Julen er reddet: Bydel må alligevel sætte et juletræ op

Der bliver alligevel mulighed for at se juletræer på offentlige steder i bydelen Kreuzberg i Berlin denne jul.

Tilbage i august besluttede distriktsmyndighederne i Friedrichshain-Kreuzberg ellers, at julen ikke længere måtte foregå på offentlige steder og veje, og altså kun måtte fejres i eget hjem, skriver Den Korte Avis i dag.

Dermed var det slut med juletræer på torve og den slags steder.

Forbuddet skyldtes en debat om fejringen af Eid, afslutningen på den muslimske faste Ramadanen.

Her ønskede muslimerne i området, at Eid-festen skulle foregå i gaderne.

Men det var de øvrige beboere i området ikke glade for, fordi de frygtede medfølgende larm og uro.

Det fik myndighederne til at skære igennem, og forbyde alle religiøse fester i området. En beslutning, der altså også ramte juletræerne.

Det skete af hensyn til befolkningens religiøse følelser, samt fordi alle skal behandles lige, hed det sig, i følge Den Korte Avis.

Nu er julen så dog alligevel blevet reddet. Berlins overborgmester, Klaus Wowereit fra partiet SPD har nemlig besluttet, at religiøse fester ikke skal forbydes.

Og hvis det sker, så må det ikke være af religiøse grunde.

Dagens Gossip

Dagens TV