Julen er reddet: Lego afblæser klods-mangel

Det trak store overskrifter, da Børsen i begyndelsen af november skrev, at Lego havde svært ved at følge med efterspørgslen på den populære Lego Friends-serie.

Men nu kan forældre, der endnu ikke har årets julegaver på plads under træet, ånde lettet op. Lego meddeler, at der kasser med Lego Friends på hylderne endnu. Det skriver epn.dk.

- Vi synes, der kom nogle meget store overskrifter ud. Leveringssituationen er rigtig god og faktisk bedre end sidste år, siger kommunikationschef i Lego Charlotte Simonsen til epn.dk.

Ifølge de store legetøjskæder er der også stadig masser af Lego Friends at købe, selv om der kan være udsolgt i enkelte butikker.

Dagens Gossip

Dagens TV