Juletid: Her er de sunde fordele ved gløgg

Varm gløgg er ganske enkelt et must her i december, og du kan roligt indtage den liflige drik, for der er en masse sundhedsfordele forbundet med den.

Læs hvorfor vi skal drikke mere vin på IN.dk

Den gavnlige effekt af gløgg har været vidt beskrevet over de seneste år, og de fleste forskere er enige i, at når drikken indtages i moderate mængder, så er den gavnlig for hjertet, forhindrer blodpropper og slagtilfælde.

Ifølge femalefirst.co.uk har gløgg endda en positiv indvirkning kræfttyper som tyktarms- og prostatakræft, og et glas rødvin indeholder en stor mængde af naturlige polyphenoler og antioxidanter.

Gløgg indeholder sunde stoffer

Stofferne hjælper ikke kun cellerne med at bekæmpe en for tidlig ældning af huden, men også med en øget vækst af det gode kolesterol.

Det indeholder også procyanidin, der hjælper med at mindske blodtrykket og som beskytter mod størkning af blodårerne.

Studier har vist, at rødvin muligvis forhøjer hjerneaktiviteten især for ældre kvinder, selv om der stadig er diskussion omkring, om effekten udelukkende stammer fra vinen.

Gløgg indeholder antioxidanter

Det kan nemlig også skyldes andre typer af alkohol, men det er altså kun et glas eller to, du bør indtage og ikke en hel flaske.

Læs hvad du skal undgå at indtage, hvis du ikke skal tage på, når du er ude at spise på IN.dk

Hvis du har behov for en lille juledrik, så er gløgg altså et godt valg, og krydderier som kanel, nellike og stjerneanis forhøjer samtidig niveauet af antioxidanter.

Fakta om gløgg:

Gløgg blev først kaldt "glødet vin" (først skrevet "glødg"), og den havde et betydeligt lavere alkoholindhold end nutidens gløgg. Snarest mindede gløggen fra det 19. århundrede om den "glühwein", som serveres i det tysksprogede område.

Da man opdagede, at karamelliseret sukker forbedrede smagen, opstod den stærke gløgg. Man anbragte nemlig sukkeret på et net over gløggen, antændte alkoholdampene og lod flammen smelte sukkeret ned i gløggen.

Man blev dog hurtigt opmærksom på, at metoden halverer alkoholindholdet i gløggen, så den bruges ikke meget længere. Samtidigt med at alkoholprocenten steg, tilsatte man mere krydderi, og ret beset har dagens gløgg ikke meget til fælles med den oprindelige, glødede vin. Kilde: Wikipedia.

Af Juliane Olsen, IN.dk/NewsDesk, Aller Media

Dagens Gossip