En stribe af de EU-lande, der ligger i første række af flygtninge- og migrantkrisen, kan måske få en hjælpende hånd fra EU-Kommissionen til at betale for det store apparat, der sættes ind for at håndtere krisen.
Der er ikke tale om, at der overføres penge fra Bruxelles til centralbankerne i lande som Italien, Grækenland og Østrig.
Der er derimod tale om, at kommissionen kan lempe de budgetregler, som EU kræver af medlemslandene for at hindre store statsunderskud.
- Hvis et land gør ekstraordinært store anstrengelser, så må disse anstrengelser anerkendes, siger Jean-Claude Juncker, EU-Kommissionens formand.
Det er EU's stabilitetspagt, han er inde at pille ved. Det er den aftale, der siger, at et lands budget, eller finanslov, højest må have et underskud på tre procent af bruttonationalproduktet, BNP.
Samtidig må et lands gæld ikke overstige 60 procent af BNP.
- Vi står over for et problem, der er ekstremt alvorligt, siger han og tilføjer, at der derfor bør tillades "en dosis fleksibilitet".
Junckers ord faldt tirsdag i EU-Parlamentet i Strasbourg.
Valdis Dombrovskis er vicekommissær i EU-Kommissionen, og han har tirsdag været i et af de lande, hvor det gør rigtig ondt, nemlig Grækenland.
Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg siger Dombrovskis i et tv-interview fra Athen, at kommissionen vil se nærmere på, hvordan landene kan håndtere budgetproblemerne og så komme med anbefalinger.
- Grækenland og en række andre lande rejser spørgsmål om migrantkrisens påvirkning af budgetterne, for det skaber tydeligvis øgede udgifter, siger vicekommissæren og tilføjer:
- Vi ser på det og vil komme med forslag.
/ritzau/
