Juraeksperter advarer mod symbollove

Ofte indføres signallovgivningen efter en ophidset offentlig debat, som tilskynder politikerne til at vise handlekraft. »Men lovgivningen er jo ikke beregnet på at sende signaler,« siger juraprofessor ved Aalborg Universitet Lars Bo Langsted.

Som et oplagt eksempel nævner han den omdiskuterede knivlov fra 2008, hvor en skærpelse af straffen ramte helt forkert, så folk med en glemt hobbykniv i bilen blev idømt fængselsstraf. Bestemmelsen blev underkendt af Højesteret og efterfølgende justeret.

Juraprofessor ved Syddansk Universitet Thomas Elholm nævner som et andet eksempel et forbud mod kvindelig omskæring, der i forvejen kan retsforfølges efter de grove voldsparagraffer. Efterfølgende har særbestemmelsen vist sig utilsigtet at ramme kvinders mulighed for intimkirurgi.

»Det kan være positivt for politikerne at kunne vise handlekraft, men det ender for ofte som skinløsninger på de reelle problemer,« siger Thomas Elholm.

Når signallovene ikke bliver brugt, er det ifølge Lars Bo Langsted ikke nødvendigvis udtryk for, at de har virket præventivt: 

»Skal love give mening, skal de bruges en gang imellem, så folk kan se, at strafbestemmelserne håndhæves,« siger han.

Folketingsformand Mogens Lykketoft (S) mener, at »Folketinget bør være vagtsom over for symbolske reaktioner i straffeloven«, men forbud mod kvindelig omskæring og tvangsægteskaber synes han ikke, man kan kalde symbollovgivning: »Det er at forholde sig til reelle problemer og håndhæve sand humanisme«.

Formand for Folketingets retsudvalg Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) er enig. Lovgiverne skal først og fremmest vægte reel effekt og virkning, men:

»Nogle gange kan det være fornuftigt at sende et klart signal om, at det her vil vi ikke acceptere,« siger hun til Berlingske.

Dagens Gossip