Jurist anbefaler ændring af politiets kurs mod krigere

Skrevet af admin

03/02/2016

Dagens topnyheder

Politiet bør fremover være mere kritisk, når det gælder indgreb mod statsborgere, som mistænkes for at ville deltage i væbnede konflikter i udlandet.

Pasloven, som politiet arbejder på grundlag af, bør indsnævres, mener Jacob Mchangama, der er chef for tænketanken Justitia.

- En god ide kunne være at begrænse den til alene at omfatte personer, som der er grund til at antage udgør en "terrortrussel", så der skelnes mellem IS og Al-Nusra med videre på den ene side og eksempelvis Peshmerga på den anden, siger Jacob Mchangama.

Foreløbig har syv statsborgere været ramt af indgrebet. De har mistet deres pas i et år, ligesom de har fået forbud mod at forlade dansk jord.

To af de syv har eller havde en erklæret hensigt om at ville bekæmpe Islamisk Stat i enten Irak eller Syrien. I princippet står de altså på samme side som det officielle Danmark.

Den ene, 22-årige Joana Palani, har klaget over politiets afgørelse til Københavns Byret, som afsiger kendelse torsdag.

Hun er sergent i de kurdiske såkaldte Peshmerga-styrker i det nordlige Irak. Styrkerne er i krig med IS.

Tidligere har hun ifølge politiet haft forbindelse til YPG, som er nært knyttet til PKK, som står på flere landes terrorlister.

Nu vil en dommer i byretten afgøre, om betingelserne for politiets indgreb er opfyldt.

Og mere præcist: Om politiet har "grund til at antage", at den 22-årige kvinde vil kunne udgøre en fare for statens sikkerhed, hvis hun får mulighed for at rejse til Irak. Eller om hun kan risikere at blive "en væsentlig trussel" mod den offentlige orden.

I byretten har politiet lagt vægt på, at et ungt menneske kan blive forrået.

- Man bliver påvirket, når man ser en krigs rædsler på tæt hold, har senioranklager Rikke Skov Bonde sagt.

Og oplevelserne kan føre til en øget "voldsparathed" i Danmark, hvilket indebærer netop den fare, loven taler om, mener hun.

Derimod har advokat Thorkild Høyer pointeret, at politiet er gået for vidt ved at bruge indgrebet mod alle, der har opholdt sig i konfliktområder.

- Det er åbenbart, at loven ikke retter sig mod allierede styrker, har advokaten sagt.

/ritzau/