Justin Bieber efterforskes for at drikke snaps

Skrevet af Aller

22/10/2013
De texanske myndigheder har indledt en efterforskning af ham efter en bytur i fredags, hvor sangeren angiveligt drak snaps. Det er ulovligt, fordi Bieber kun er 19 år og derfor skal han da også have forklædt den stærke skandinaviske spiritus som vand. Popstjernen og en flok venner festede på natklubben NOX i Houston, og det kan blive en dyr fornøjelse for in-stedet, hvis myndighederne konkluderer, at Bieber fik serveret alkohol. Det vil i givet fald udløse en heftig bøde, ligesom natklubben risikerer at få spiritusbevillingen inddraget. Selv om der siden i fredags er dukket billeder op, hvor Bieber er fotograferet inde på NOX med en åbnet øl i hånden, slipper sangeren for direkte konsekvenser. Han blev nemlig ikke taget på fersk gerning. Sagen er udløst af en officiel klage til Texas Alcoholic Beverage Commission, der står for efterforskningen i samarbejde med politiet. Den amerikanske aldersgrænse for at købe og indtage alkohol lovligt er 21 år, selv om myndighedsalderen er 18. Bieber havde i øvrigt en begivenhedsrig fredag aften med vennerne. Selskabet besøgte også den såkaldte herreklub VLive, hvor sangeren gramsede en af stripperne på bagdelen.

Dagens topnyheder