Justin Bieber i fedtefadet igen

Skrevet af Aller

30/05/2013
Bieber blev angiveligt vinket ind til siden i går eftermiddags, da han drønede rundt i den mondæne Los Angeles-forstad Calabasas, hvor han bor. Den 19-årige popstjerne nægtede at tale med ordensmagten forleden, da flere opskræmte naboer havde tilkaldt politiet i et forsøg på at sætte en stopper for Biebers vilde ræs på de små villaveje, angiveligt med langt over 120 kilometer i timen. Ifølge politiets talsmand Steve Whitmore afviste sangeren at lukke betjentene ind med den begrundelse, at hans advokater frarådede det, og politifolkene måtte derfor nøjes med at afhøre en række vidner. I går var færdselspolitiet dog tilsyneladende parat til at slå ned på den fartgale unge bilist. Efter naboernes opfattelse er Bieber til fare for sine omgivelser, når han trykker speederen i bund på sin hvide Ferrari uden tanke for kvarterets mange børn. Sportskommentatoren Keyshawn Johnson fortalte således politiet, at hans treårige datter legede på fortovet, da sangeren drønede forbi få centimeter fra hende. Den tidligere footballspiller er efter eget udsagn bange for, at Biebers »halsbrækkende kørsel« kommer til at koste et barn livet og Johnson var da også den første, som anmeldte popidolet. Når politiets efterforskning er afsluttet, bliver sagen overdraget til anklagemyndigheden, der tager stilling til det videre forløb. En almindelig fartbøde skal dog bare betales.

Dagens topnyheder