Justin Bieber kritiseres for kreditkortreklamer

Skrevet af Aller

16/04/2013
SpendSmart Payments Co. tilbyder hævekort til børn og markedsfører produktet som et værktøj til at lære de yngste ansvarlighed i pengesager, men eksperterne hos Consumer Reportser uenige. Bladet advarer direkte mod den slags kort. Forældrene bør være opmærksomme på kreditkortselskabernes gebyrer, lyder det. Det amerikanske svar på Tænk anbefaler, at de yngste får en almindelig bankkonto uden blodige gebyrer, hvis de absolut skal kunne hæve selv. Ifølge udbyderen er SpendSmart-kortet den sikre vej til en sund voksenøkonomi. »Det lærer børnene økonomisk ansvarlighed, samtidig med at de bliver selvstændige«, hævder selskabets direktør Mike McCoy og påpeger, at forældrene stadig har snor i ungernes forbrug via de beløb, der indsættes. Bieber leverer opbakningen til argumentet om ansvarlighed: »Vi havde ikke ret mange penge, da jeg var barn, så vi måtte passe på den smule, der var«, siger popstjernen i en reklamevideo og fortsætter: »Jeg lærte, at det ender galt, hvis du bruger mere, end du har, uanset om det så er 100 dollars eller 100 millioner«. Forbrugerbladet oplyser, at det koster knap fire dollars om måneden at have et SpendSmart-kort. Dertil kommer gebyrer for at at hæve, sætte penge ind på kontoen, spørge på saldoen og få en posteringsoversigt. Hvis kortet ikke bruges i en måned, ryger der oven i købet et ekstra gebyr på regningen.

Dagens topnyheder