Justin Bieber lancerer ny selfie-app

Skrevet af Jens Simonsen

13/08/2014

Dagens topnyheder

App’en blev lanceret i USA i november måned sidste år, og nu har den rundet to millioner brugere, hvoraf hele 75 % er kvinder mellem 18 og 24 år. Det skriver cnbc.com.

Shots bryster sig af at være et nyt, sikkert socialt medie, hvor man har fjernet kommentarmuligheder og beskedtjeneste. Formålet er at minimere risikoen for chikane og onlinemobning.

LÆS OGSÅ: Justin Bieber redder mand fra glubsk bjørn - du gætter aldrig hvordan

Da det jo er en selfie-app, så kan man kun uploade og poste billeder taget med “selfie-linsen” på sin mobiltelefon. Det vil sige det kamera, som vender mod ansigtet.

Lige nu vokser app’en eksplosivt, blandt andet takket være Twitter. Shots’ profil på Twitter har således næsten 550.000 følgere, som gennem retweets spreder budskabet om den nye app.

Indtil nu har app’en modtaget cirka 15 millioner kroner i støtte, og Android-versionen udkom tidligere denne måned.