Justin Biebers abe konfiskeret i München

Sangeren havde en lille abe med i sit privatfly, da han landede i München skærtorsdag, og dyret blev omgående konfiskeret.

Bieber kom fra Los Angeles, hvor han havde tilbragt et par fridage. Den første af dem gik med en nabostrid, der førte til en voldsanmeldelse, og problemerne fortsatte ved ankomsten til München.

Sangeren medbragte cappuchineraben Mally, men manglede de nødvendige papirer, og dermed sluttede rejsen for Biebers lådne følgesvend. For at få aben med ind i EU skulle Bieber blandt andet have medbragt dens vaccinationsattest og forsøget på at omgå reglerne kommer ifølge den britiske frokostavis The Sun til at koste popstjernen en bøde, der svarer til lige knap 93.000 kroner.

- Den går ikke bare at lande med et vildt dyr, når éns fly ankommer fra et land uden for EU, fastslår en talsmand for det tyske toldvæsen over for The Sun.

Bieber selv forbigår sagen i tavshed og konstaterer blot på Twitter, at koncerten i München var en succes. Sangerens »Believe«-turné fortsætter i Hamburg, hvor Bieber går på scenen i aften.

Den 20. april indtager han Parken i København.

Indtil videre må popidolets abe opleve Europa fra karantænefaciliteterne i Münchens lufthavn.

Dagens Gossip

Dagens TV