Justin Timberlake tildelt hæderspris

Skrevet af Aller

16/08/2013
Sangeren fører på forhånd feltet an med seks vinderchancer ved 2013-udgaven af MTV Video Music Awards den 25. august, men nu har musikkanalen også tildelt ham den prestigefyldte Michael Jackson Video Vanguard Award. Denne pris er særligt eftertragtet, da den ikke uddeles hvert år, men tilfalder kunstnere, som MTV vil belønne for deres eksceptionelle præstationer gennem et længere karriereforløb. Når Timberlake modtager trofæet bliver han således indlemmet i en udsøgt skare, hvis medlemmer tæller kolleger som David Bowie, Janet Jackson, George Michael, Madonna, U2 og senest den tidligere boybandstjernes ekskæreste Britney Spears. Prisfesten i New York ligner i det hele taget Timberlakes store aften. I går blev han nemlig også føjet til rækken af optrædende. Sangeren kommer i selskab med Lady Gaga, Kanye West, Katy Perry, Miley Cyrus og Robin Thicke, når det går løs på Barclays Center i Brooklyn. Dermed får den 32-årige popstjerne en perfekt opvarmning til sit næste album »The 20/20 Experience: 2 of 2«, der kommer på gaden den 27.september.

Mest læste i dag