Selv om det rent juridisk er svært at se, hvordan det skulle være forsvarligt at indsamle og lade politiet få adgang til informationer om alle danskeres færden på internettet, så kan der måske gøres en undtagelse i særlige tilfælde.
Sådan lyder det fra direktøren for den juridiske tænketank Justitia, Jacob Mchangama.
Udtalelsen kommer, efter at Rigspolitiet har udtalt, at det er et problem, at man ikke kan logge, registrere, oplysninger om folks færden på hjemmesider til brug i politi-efterforskninger.
- Rent juridisk er det meget svært at se, at man kan komme igennem med det. Med mindre man gør det på en måde, så man kun må logge, når det gælder folk, som man har i søgelyset.
- Man sige, at man med Omar El-Hussein kunne argumentere for, at det var i orden, fordi der under hans fængselsophold var advarsler om, at han var ved at blive radikaliseret, siger Mchangama til Ritzau.
Omar El-Hussein var gerningsmanden til skudattentaterne i København 14. og 15. februar i år.
Lige inden det første angreb mod Krudttønden på Østerbro sendte Omar El-Hussein en statusopdatering ud på Facebook.
Politiet kunne efterfølgende ikke indhente oplysninger fra El-Husseins telefon, da teleudbyderen ikke havde logget oplysningerne.
Derfor efterspørger Rigspolitiet nu, at man genindfører den kontroversielle datalogning, som blev ophævet sidste år efter en ophedet debat om masseovervågning.
Men ifølge Mchangama vil det være et brud på retten til privatlivs- og persondatabeskyttelse.
Han påpeger blandt andet, at EU-Domstolen i april erklærede EU's logningsdirektiv, der pålagde alle EU-stater at logge borgernes teledata, for ugyldigt.
Domstolen begrundede blandt andet sin afgørelse med, at direktivet "i særlig alvorlig grad gør indgreb i den grundlæggende ret til respekt for privatliv".
/ritzau/
