Juve-fans gider ikke se Bendtner i betydningsløs kamp

Hvis Arsenal havde håbet på, at et udlån af Nicklas Bendtner i sidste ende ville medføre, at de kunne blive fri for at hente ham hjem til klubben igen, så skal de nok ikke gøre sig alt for store forhåbninger om, at det bliver Juventus, der redder dem.

Bendtner har i den grad undladt at gribe sine chancer i Torino, selv forud for hans knæskade, og det ser ud til, at han er på vej tilbage til England og Arsenal uden så meget som at have scoret et mål i Italien.

Den italienske avis Tuttosport har derfor spurgte klubbens fans om, hvem de helst så starte inde i sæsonens sidste kamp, Bendtner eller Nicolas Anelka, der kom til klubben i vinters, men blot har fået to Serie A-kampe.

Reaktionen på afstemningen var dog temmelig ensidig. Således mener 15,6 procent, at Anelka bør starte inde, og blot 8,2 procent mener, det bør være Bendtner. Men det det overvældende flertal på 68,4 procent ser gerne at begge holder sig langt væk fra den sidste kamp.

Bendtner er i indeværende sæson blot noteret for 13 kampe og to mål, begge sat ind på det danske landshold.

Dagens Gossip