Juventus skyder Serie A i gang med sejr

Den italienske Seria A blev skudt i gang lørdag aften. Og alt er tilsyneladende, som det plejer at være. Med Juventus i den vindende rolle.

Mesterklubben fra de seneste tre sæsoner gav sig selv en god sæsonstart med sejren på 1-0 ude over Chievo fra Verona.

Det var en fin debut for træner Massimiliano Allegri, der har overtaget efter Antonio Conte.

"Den gamle dame" skulle bare seks minutter ind i den nye sæson, inden bolden lå i nettet.

Hjemmeholdets Francesco Bardi blev noteret for et selvmål efter et hjørnespark til den bageste stolpe.

Juventus var det mest dominerende hold og kunne have udbygget føringen. Men Verona havde også chancen for at udligne.

Et kvarter før tid fik Maxi Lopez chancen helt fri foran mål, men Gianluigi Buffon reddede til hjørnespark.

Dermed blev det ved det tidlige selvmål i premieren.

I lørdagens sene kamp vandt sidste sæsons nummer to Roma hjemme 2-0 over Fiorentina. Radja Nainggolan scorede til 1-0 efter 28 minutter. Gervinho øgede til 2-0 i overtiden.

/ritzau/

Dagens Gossip