Juventus spillede uafgjort før FCK-møde

Begge hold havde vundet deres to første kampe i sæsonen, så der var mere end bare æren på spil i rivalopgøret i Milano på Giuseppe Meazza

Der skulle dog gå lang tid, før der for alvor kom gang i kampen. Første halvleg var uden mål, og man skulle helt hen til det 73. minut, før der var gang i netmaskerne første gang.

Det var hjemmeholdet, der først havde noget at juble over, da Inters Mauro Icardi bragte Milano-klubben foran. Juventus skulle dog ikke bruge lang tid på at bringe balance i regnskabet. To minutter efter Inters føringsmål var chilenske Arturo Vidal på pletten og gjorde det til 1-1 for ’Den gamle dame.

En herre som FC København skal holde et vågent øje med, når københavnerne tirsdag møder Juventus i Champions League.

Mere blev der ikke scoret i kampen, og dermed er begge hold stadig ubesejret i Serie A. Med 1-1-resultatet havde Juventus og FC København identiske optakter, inden holdene står over for hinanden i Parken.

Tidligere lørdag spillede FCK 1-1 med Esbjerg og med den præstationen, de viste, bør man være nervøs for en afklapsning fra Juventus på tirsdag.

Dagens Gossip