Juventus-spiller dybt skuffet over uafgjort i Parken

Selvom italienerne holdt skydetelt foran danskernes mål, formåede kun angriberen Fabio Quagliarella at passere Johan Wiland i FC Københavns mål til slutresultatet 1-1.

- Vi er meget skuffede. Vi tabte to point i dag (tirsdag, red.), fordi vi desværre misbrugte alt for mange chancer. Vi burde have scoret mange mål, hvis man tænker på, hvor mange chancer vi skabte. Men vi kan kun bebrejde os selv, sagde han efter kampen til UEFAs hjemmeside.

Fabio Quagliarella var trods sin skuffelse over resultatet stor nok til at uddele roser til FC Københavns svenske keeper.

- FCK scorede tidligt i kampen, men ellers leverede Buffon ikke en redning i hele kampen, mens deres målmand præsterede en serie af store redninger, sagde Fabio Quagliarella.

Dagens Gossip