Juventus vandt lokalderby

Franske Paul Pogba scorede det enlige mål i lokalopgøret på Stadio Olimpico mellem Fiat-byens to Serie A-hold. I første halvleg havde Juventus haft det meste af spillet uden at kunne omsætte det til åbne målchancer. Alessio Cerci skruede et frispark i sidenettet, og Claudio Marchisio havde et skud udefra, der lige gik forbi mål, i første halvleg tillægstid.

Efter pausen fortsatte presset, og efter 54 minutter gav det udbytte, da Leonardo Bonucci headede et hjørne videre ind mod målet, hvor Carlos Tevez fik sat hovedet på og fra to meters afstand ramte overliggeren, inden Pogba endelig kunne sætte panden på riposten og sende bolden i mål. I langsom gengivelse blev det klart, at Tevez havde været offside, men målet blev anerkendt af dommeren.

Torino pressede på for at udligne, og den tidligere Brøndby-spiller Alexander Farnerud var tæt på i de sidste ti minutter, men Juventus holdt nullet, og dermed fortsætter de zebrastribedes 18 år lange stræk uden nederlag til lokalrivalerne.

Dagens Gossip