Juventus vinder for syvende gang i træk

Skrevet af admin

06/12/2013

Mest læste i dag

Mesterholdet Juventus er ikke til at stoppe i Serie A for tiden.

Fredag aften vandt Torino-klubben 2-0 ude over nedrykningstruede Bologna, og dermed har Juventus vundet holdets seneste syv kampe i ligaen.

Mestrene topper derfor også Serie A med 40 point for 15 kampe. Toer er AS Roma med 34 point for 14 kampe.

Fredagens 1-0-målskytte var den chilenske midtbanespiller Arturo Vidal, som scorede efter lidt over 10 minutters spil.

Netop Vidal er giftig i øjeblikket. Han scorede blandt andet hattrick, da Juventus i sidste måned slog FC København med 3-1 i Champions League.

Giorgio Chiellini gjorde det til 2-0 mod Bologna kort før tid efter et hjørnespark. Danske Frederik Sørensen var ikke med for Bologna.

/ritzau/