Jysk købmand overfaldet bagfra og røvet

En købmand i Vestervig i Vestjylland blev onsdag aften klokken 22 overfaldet af to mænd, da han var ved at lukke sin forretning.

- Han er ved at låse af for dagen og står ved bagindgangen, da han bliver overfaldet bagfra af to mænd, der trækker jakken over hovedet på ham og tvinger ham til at udlevere nøglerne, siger vagtchef Kenneth Norrild fra Midt- og Vestjyllands politi.

Derefter låste de to gerningsmænd forretningens pengeskab op og stak af med et ukendt beløb.

Den ene beskrives som 170 - 175 centimeter høj, almindelig til kraftig af bygning, sort jakke, sorte bukser og strikhandsker. Den anden beskrives som almindelig af bygning.

De to mænd løb fra gerningsstedet til fods.

- Hvis nogen har set noget mistænkeligt cirka klokken 22 omkring Klostergade ved Vestervig, så er politiet meget interesserede, siger vagtchefen.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV