Jysk slagteri mistænkes for hestekødsfusk

Fødevarestyrelsen undersøger lige nu et slagteri i Jylland. Der er mistanke om, at slagteriet har blandet hest i det hakkede oksekød, beretter DR Nyheder.

På baggrund af mistanken er der taget vareprøver fra slagteriet. Fødevarestyrelsen vil ikke oplyse slagteriets navn eller sige, hvor meget kød det drejer sig om.

Ifølge Ministeriet for Fødevarer og Landbrug er der tale om et mindre slagteri i Jylland, som sælger kød til restaurationer i lokalområdet, skriver Ritzaus Bureau.

Slagteriet håndterer både heste- og oksekød.

Fødevarestyrelsen har taget prøver hos slagteriet og er nu ved at undersøge, om slagteriets kunder har været klar over, at slagteriets hakkekød var en blanding af hest og okse.

Slagteriet lever af at sælge oksekød til pizzaer. Flere af slagteriets kunder er, ifølge DR, også ved at blive undersøgt.

Afsløringen kommer i kølvandet på en international skandale. Her har først en engelsk og siden en fransk fødevareproducent fik påvist, at der var blandet hestekød i produkter, som udgav sig for at være rent oksekød.

Dagens Gossip