Det har før været tæt på en forlovelse men endte med et nej. Denne gang tyder meget dog på, at byrådene i Holstebro og Struer tirsdag siger ja til, at borgerne senere i år kan give et ægteskab mellem de to nordvestjyske kommuner den endelige velsignelse.
På byrådsmøder tirsdag aften skal lokalpolitikerne beslutte sig for en lokal folkeafstemning 3. december om fusionen.
Det er lillebroren Struer, der har budt op til dans i erkendelse af, at voksende opgaver stiller store krav til en kommune med under 22.000 borgere. Struer fik tørre tæsk under finanskrisen og mistede en række større virksomheder.
- Vi overtager samtidig stadigt flere sundhedsopgaver fra regionerne. Også på miljøområdet er der brug for stigende specialviden, siger Struers borgmester Mads Jakobsen (V).
Hans kollega i Holstebro, socialdemokraten H.C. Østerby, der står i spidsen for 58.500 sjæle, er enig, selvom en folkeafstemning op til dstrukturreformen endte med et knebent nej.
- Denne gang bankede naboen på vores dør med den begrundelse, at de har svært ved at løse opgaverne. Samtidig samarbejder vi jo i forvejen med Struer på 47 konkrete områder, siger han.
På papiret ser parforholdet lidt ulige ud. Struer er i forvejen mindst, og siger borgerne ja, skal den nye kommune slet og ret hedde Holstebro. Også administration og byråd får til huse i Holstebro.
- Det er der da nogle følelser i for folk. Men det vigtigste er at sikre de bedst mulige vilkår for lokalområdet frem for at bevare et navn eller en borgmesterkæde, siger Struers borgmester.
Begge borgmestre forsikrer, at der ikke kommer lukninger af skoler, biblioteker og ældrecentre, som det skete i stor stil efter strukturreformen i 2007. I stedet håber de blandt andet at spare 30 millioner kroner på administrationen.
- De kerneydelser, vi har i dag, skal også være der om fem år. På den lange bane tror jeg, det her styrker det nordvestjyske område, siger H.C. Østerby.
/ritzau/
