K-formand Søren Pape er valgt til Folketinget

Skrevet af admin

19/06/2015

Dagens topnyheder

Det lykkedes for De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, at blive valgt til Folketinget fra Vestjyllands Storkreds med 4,9 procent af stemmerne.

Den tidligere Viborg-borgmester havde på forhånd erklæret, at han ville forlade formandsposten i partiet, hvis det ikke lykkedes ham at blive valgt.

Men trods tilbagegang på landsplan skaffede Søren Pape Poulsen De Konservative en mindre fremgang i Vestjylland.

I 2011 opnåede partiet blot 3,8 procent af stemmerne i storkredsen, hvilket ikke rakte til mandater, men denne gang var 4,9 procent nok til at give partiformanden et folketingsmandat.

/ritzau/