K: København skal koncentrere sig om kerneydelserne i stedet for bycykler og billige boliger

Partiet vil gå hårdt til angreb på venstrefløjen for at spilde borgernes penge, mens de lader skatterne stige, skriver Rasmus Jarlov i en pressemeddelelse.

Konservative og Venstre har lavet fælles budgetforslag, hvor de annullerer de stigninger i boligskatterne, som ellers er planlagt, og som vil få huslejen til at stige få både lejere og boligejere allerede fra næste år.

”Vi synes generelt, at venstrefløjen udviser mangel på respekt for borgernes penge, og vi synes specielt det er uansvarligt at bruge store beløb på at bygge billige boliger til et lille antal heldige borgere, mens alle andre får en dyrere husleje, fordi grundskylden stiger. Det er et kæmpe problem for folks privatøkonomi”, siger den konservative leder.

De borgerlige er klar til at spare på en lang række poster for at holde skatterne nede og blandt andet finansiere 15 nye fodboldbaner i København.

»Vi skal have gode kerneydelser, men vi skal holde op med at spilde pengene på alt muligt andet. Vi mangler idrætsanlæg over hele byen og samtidig bruger venstrefløjen enorme beløb på kommunale kommunikationsmedarbejdere, bycykler, modersmålsundervisning, almene boliger og alt muligt andet, som intet har med kerneydelser at gøre. Det er spild af borgernes penge«, siger Rasmus Jarlov.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV