Kæmpe brandert i Munkebo: Ældre herre kørte på havetraktor med promille på tre

En plakatfuld ældre herre var i aftes ude og lufte sin havetraktor på Højvangen i Munkebo.

Det var naboer, der alarmerede Fyns Politi, da manden kom slingrende på havetraktoren. Han nåede da også at ramme sin egen bil – uden at få slået noget græs, hvis det var hensigten.

Politiet kom til stedet og anholdt manden, der blæste alkometret op på over tre. Det vil sige, at han havde drukket mellem 15 og 20 genstande, skriver TV2 Fyn.

En person, der ikke er alkoholiker, ville kunne få en forgiftning allerede ved en promille på halvanden. Det vil sige, at det ikke var en helt ufarlig fornøjelse for manden.

Han er nu sigtet for spirituskørsel.

Dagens Gossip