Kæmpe juveltyveri under Cannes-festival

Smykkerne var bragt til Cannes for at blive udlånt til filmstjerner, som skulle bære dem på turen op ad den røde løber ved de mange premierer og fester.

De var alle fremstillet af Chopard, en schweizisk juveler. Firmaet fremstiller også statuetten De Gyldne Palmer, som er førsteprisen ved filmfestivalen, og det har været officiel sponsor for festivalen i 16 år.

Smykkekuppet skete natten mellem torsdag og fredag, hvor tyvene brød ind i en Chopard-ansats værelse på Hotel Novotel i centrum af Cannes. De brød pengeskabet på værelset op, og slap væk med smykker for næsten seks millioner kroner.

Under sidste års festival blev Chopard-smykker blandt andet båret af skuespillerinderne Eva Herzigova, Jessica Chastain, Reese Witherspoon og Marion Cotillard.

I år er de eksklusive smykket blevet set båret af Julianne Moore, Cindy Crawford ogd Cara Delevingne under festivalens åbningsceremoni.

Dagens Gossip