Kæmpe nedtur: Brøndby ydmyget af FC Midtjylland

FC Midtjylland har isoleret sig i toppen med maksimumudbytte i form af 15 point ud af 15 mulige. Og Brøndby synker støt mod bunden af tabellen og jagter fortsat sæsonens første sejr.

Det er facit efter fredagens opgør i det midtjyske, da hjemmeholdet med en forrygende anden halvleg sendte gæsterne fra den købehnavne hjemegn retur med en syngende lussing på 5-2.

Den stadig vårgrønne Brøndby-træner Thomas Frank lignede da også en mand i en blanding af granatchok og vantro, da Morten "Duncan" Rasmussen med sit tredje mål øgede til 4-1 efter godt og vel en times spil.

Målet var endnu endnu en udstilling af de forsvarsmæssige problemer, Brøndby trækkes med. Michael Almebäck havde en aktie i målet, da han lod en bold passerede og "Duncan" få en friløber, der blev eksekveret uden nåde. Og for at gøre ondt værre, deltog målmand Lukas Hradeckys i den negativt tonede del af festen ved kort efter at misse en puslingetæmning, som straks blev omsat i hjemmeholdets femte og sidste kasse.

Det var symptomatisk for en dyst, hvor Brøndby trods føring aldrig at få kontrol over kampen og modstå hjemmeholdets forventede og aggressive presspil.

FC Midtjyllands midtbaneduo med Danny Olsen og Izunna Uzochukwu spiller lige nu med den gyldne autoritet, det giver at være et ubesejret tophold. Og fra de bageste rækker er der knivskarp organisation fra ligaens måske bedste bagkæde, hvor Erik Sviatchenko og Kristian Bak sjældent sætter en fod forkert.

Brøndby, der ellers havde tanket selvtillid og opmuntring i forrige rundes uafgjorte kamp mod Viborg, måtte spille uden holdets træksikre bomber Simon Makienok.

Erstattet af lejesvenden Kenneth Zohore var Brøndby dog ikke helt uden offensiv brod. Og den store eks-FCK'er og Fiorentina-spiller kom da også på tavlen allerede wefter 12 minutters spil på fremragende forarbejde af Quincy Antipas.

Glæden skulle dog vise sig at være kortfristet, da Sylvester Igboun udlignede på en flot solo-tur. Og herefter overtog FCM kontrollen med en kamp, hvor holdet trods fravær af navne som Petter Andersson og Tim Janssen altså alligevel vandt uden at ryste på hånd eller fod.

FC Midtjyllands sæsonåbning med fem sejre på stribe hører til sjældenhederne.

Dagens Gossip

Dagens TV