Kæmpe optog skaber kø på flere danske motorveje i aften

Skrevet af Morten Larsen

15/07/2015

Dagens topnyheder

En særtransport af et kæmpebrofag vil i aften påvirke trafikken flere steder på Sjælland.

Delene til broen skal køres tværs over øen – fra Korsør til Vallensbæk, og transporten kommer til at foregå via Vestmotorvejen, Køge Bugtmotorvejen og Ring 4.

Ved 19-tiden vil særtransporten bevæge fra Køge, og omkring en halv time senere vil optoget indtage motorvejen.

Transporten vil foregå med 45 km/t, hvorfor der må forventes kø på motorvejene.

Nordsjællands Politi oplyser, at transporten vil være så bred, at det ikke vil være muligt at overhale, men trafikken vil blive ledt forbi, når forholdene på vejene tillader det.

Der vil være politieskorte hele vejen, og ordensmagten opfordrer folk til at køre hjemmefra i god tid eller finde en alternativ rute.

På Køge Bugtmotorvejen vil trafikken kunne passere, og særtransporten forventer at være fremme mellem klokken 22.00 – 24.00. 

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: