Kæmpe potentiale i uuddannede unge

Det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der i en ny analyse har undersøgt den samfundsøkonomiske gevinst af at give den såkaldte »rest-gruppe« – de 16 procent unge, der i dag aldrig får en ungdomsuddannelse – en erhvervsfaglig uddannelse. Hver af disse unge vil med en uddannelse kunne bidrage med knap fire millioner kroner til samfundet, når uddannelsesomkostningerne er fratrukket.

»Der har tidligere været diskussioner om der overhovedet vil være en gevinst at hente på denne her gruppe, men vi kan nu vise, at der lige præcis er behov for, at disse unge får papir på nogle kvalifikationer,« siger senioranalytiker Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Ifølge beregningerne vil en ung på 18 år, der i dag ikke har anden uddannelse end grundskolen, typisk tjene 900.000 kroner frem til 26-års alderen. Får vedkommende en erhvervsuddannelse, vil han eller hun – beregnet ud fra baggrundsfaktorer som karakterniveau, etnisk herkomst, forældres uddannelsesniveau osv. – kunne tjene 1,7 millioner kroner.

»Det er lidt mindre end dem, der får en uddannelse i dag, men det handler ikke om niveauet, men om forskellen. Hvor lidt ville de have tjent, hvis de ikke havde en uddannelse«, forklarer senioranalytikeren. De samfundsøkonomiske gevinster er desuden så store, at der stadig vil være penge at hente på bundlinjen, selv om det koster helt op til ti gange så meget at få »rest-gruppen« igennem en uddannelse, viser tallene. Det kalder på, at politikerne bruger ressourcer på alternative uddannelsesveje, ikke mindst hvis der bliver indført adgangskrav på erhvervsskolerne, lyder opfordringen.

»Det er jo paradoksalt, for det kan være fornuftigt med adgangskrav for at mindske frafaldsproblemerne, men hvad gør vi så med de 16 procent, og måske endnu flere, som står udenfor? Man må for guds skyld ikke tabe dem på jorden, for der er mange millioner kroner at hente ved at også at give dem en erhvervsuddannelse,« siger Mie Dalskov Pihl.

Ifølge undervisningsminister Christine Antorini (S) bliver uddannelsestilbuddene til de uuddannede unge et væsentligt punkt i regeringens varslede erhvervsuddannelsesreform, der blandt andet vil indeholde et nyt uddannelsesforløb.

»Der vil desværre være nogle unge, der heller ikke med en 10. klasse vil kunne det, der skal til for at gennemføre en ordinær erhvervsuddannelse, og her vil vi se på alternative veje. Vi har allerede produktionsskoler og EGU (erhvervsgrunduddannelse, red.), og vi introducerer nu en tredje ungdomsuddannelse, fleksuddannelsen,« siger hun og fortsætter:

»Det bliver med mindre hold, hvor man kan integrere forløb fra forskellige uddannelsesveje, så det passer til de pågældende unges forudsætninger og behov. Og de skal ende med et kompetencebevis i hånden.«

Enhedslistens uddannelsesordfører, Rosa Lund (Ø), har høje forventninger til den kommende fleksuddannelse, men vil også gerne sende flere penge til landets produktionsskoler.

»Vi skal også styrke de allerede eksisterende tilbud til elever med svagere forudsætninger, eksempelvis produktionsskolerne, der skaber gode resultater i dag,« siger hun.

Afdelingschef i Ungecentret, en del af Jobcenter København, Sabine Wolgast har sin daglige gang blandt ufaglærte unge uden arbejde. Hun understreger, at jobcenteret i forvejen målretter sin indsats til at motivere de unge til at tage en uddannelse ved blandt andet at samarbejde med tekniske skoler.

»Restgruppen spænder meget bredt fra unge med meget svage faglige kompetencer, typisk unge, der ikke engang har gennemført folkeskolen eller har hutlet sig igennem, og unge med personlige og sociale problemer. Men vi skal bestemt også sætte uddannelse på dagsordenen for denne restgruppe, for det giver mening,« siger Sabine Wolgast, der ikke tør gisne om, hvor mange flere unge, det er realistisk at få i uddannelse.

Dagens Gossip