Kæmpe razzia: Fjerner pistolmænd fra gaden

En storstilet razzia mod bandemiljøet er lige nu i gang i Odenses gader.

Indtil nu har politiet anholdt folk tre steder. I centrum på gaden i krydset Klostervej/Vindegade, i Kochsgadekvarteret i krydset Bredstedgade/Kochsgade samt ved Hells Angels rockerborg på Petersmindevej. Det skriver DR Fyn.

Meldingerne fra vagtchef Erik Skov ved Fyns Politi er foreløbig mellem 23 og 26 anholdte. Men politiet er ved at skabe overblik over det.

Det var tilsyneladende en episode i centrum - Vestergade - der udløste aktionen. Klokken 14.36 meldte vidner til politiet, at fire biler kørte gennem Vestergade tilsyneladende med mindst et våben ud af vinduet.

Erik Skov beskriver det som en softgun.

- Der har været spændinger i miljøet, og nu er vi skredet til anholdelser, siger Erik Skov til DR Fyn.

 

Dagens Gossip